• OM KLUBBEN
  • KONTAKT OS
  • BLIV MEDLEM
  • BILLEDER
  • KALENDER
  • LINK
  • HAVKAJAK
  • KONTINGENT

SENESTE NYHEDER

13 juli, 19:53
Fyn rundt på 5 dage i 2 årers robåd.

22 juni, 08:59
Referat fra bestyrelsesmøde 6. Juni 2026

4 juni, 06:51
Planlagt tur til Middelfart til Royal Run.

4 juni, 06:41
Fællestur med odense roklub den 27 maj 2025.

Se flere nyheder

KALENDER

25/07 2026
Weekendtur til roklubbens sommerhusfor kajak.

02/08 2026
GFR-støtteforening sommerfest 2. August.

15/08 2026
15 August kajaktur fra Brejning hjem til roklubben.

28/08 2026
28 august " sammen om foreningslivet i midtbyen"

29/08 2026
Klubkaproning og kanindåb i Fredericia Roklub


Referat bestyrelsesmøde 18 februar 2026

Fredericia Roklub
sekretæren
Referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 18. februar 2026
Tilstedeværende: Per Jørgensen, Carsten Medom Madsen, Jørgen Bruun Larsen, Inge Langhave, Johannes Bitsch Pedersen, Ole Jørgensen og Ellen Nielsen
Fraværende: Ove Jensen
Siden sidst:
Den 13. januar var der indkaldt til medlemsmøde i klubben med en dagsorden med følgende emner Rekruttering af nye medlemmer: skal vi gøre som vi plejer? Har I nye ideer? Hvordan fastholder vi medlemmerne? Hvordan får vi flere instruktører? Hvordan får vi flere hjælpere til Ro-skole forløbet? Hvordan får vi medlemmer til at ro om aftenen? Skal der være faste ro vagter? Hvor ofte og hvor mange personer skal have ro-vagt? Der var mødt mange medlemmer op, og der var en fin dialog. Bestyrelsen arbejder videre med emnerne, men ønsker fortsat hjælp fra medlemmerne til at deltage i forskellige udvalg m.v.
Den 1. februar var der programsat en Ronet Syd vandretur på Trelde Næs med Søren K. Jacobsen som guide. Turen var afkortet på grund af vejret, men de fremmødte havde en god tur.
Medlemmer/kontingenter/økonomi:
Medlemmerne: Jørgen har sendt kontingentopkrævning for 2026 ud den 10.1. – der er stadigvæk mange medlemmer, der endnu ikke har betalt. Tjek evt. din spammail, hvis du ikke har modtaget mailen med opkrævningen. Du er velkommen til at skrive til Jørgen, hvis du har problemer med betalingen. Husk – du har ikke stemmeret til generalforsamlingen den 3.3. hvis du ikke har betalt.
Regnskabet for 2025 er færdig, og bliver revideret den 22.2.
Regnskabet bliver gennemgået på generalforsamlingen.
Der er sendt en ansøgning til Kommunen, om lokaletilskud for 2025 udgifterne.
Aktiviteter:
Værftsholdet: Der har været travlt på værftet. Der mangler kun 1 + en halv båd at blive klargjort til den nye sæson. Bådvognene er gennemgået, og der er bestilt nye hjul til flere af bådvognene. Der er også blevet sat skilte op, med henvisning til hvor der er udgange, i tilfælde af en brand.
Ro-aktiviteter: Vinterreglementet gælder indtil standerhejsningen. Det har i lang tid ikke været muligt af komme på vandet, grundet østlig vind. Det er p.t. ikke muligt at bruge broen, da de inderste fag er ødelagt af stormen. Lige ny er der også overisning, så der afventes mildere vejr.
Kajakgruppen: Der har været afholdt inspirationsmøde i kajakgruppen den 17.2. Der bliver opstart på ny sæson den 10. maj 2026 i Erritsø svømmehal.
Svømmehal: svømning onsdage fra 19-20 – husk at du skal kunne svømme 300 m, så kom nu ud og træn i svømmehallen. Der er god plads.
Gymnastik: mandag kl. 18 – der er godt besøgt.
Ro-spinning: tirsdag og torsdag tilmelding på Rokort. Der er mange holdt med fuldt hus.
Sauna-bad: Reglen er, at saunaen kun må tændes, hvis der er mere end 1 bruger. Hvis du som ene person gerne vil benytte saunaen uden for de faste ro-tidspunkter, kan du slå op på Rokort, om der er andre, der gerne vil være med. Der har været et medlem, som er blevet dårlig i saunaen, så vær opmærksom og pas på hinanden.
Klubudvikling:
Et eventuelt samarbejde med Strib Roklub afventer sæsonstart.
Der arbejdes på fastlæggelse af et korttursstyrmandskursus. Muligvis med deltagelse fra Dameroklubben, Strib og Middelfart Roklub.
Fredericia Roklub
sekretæren
Hvis du gerne vil tage kurset, så vil bestyrelsen gerne vide det. Der bliver hængt en seddel op på klubbens opslagstavle, hvor du kan skrive dig på. Der er endnu ikke fastsat en dato, men der er behov for at vide, hvor mange medlemmer vi selv har, som gerne vil deltage.
På mødet blev der også talt om andre emner, som opgradering- eller fornyelse af klubbens hjemmeside. Udarbejdelse af nye foldere. Oprettelse af forskellige udvalg, der kan arbejde med specifikke opgaver. Der kommer mere om emnerne fremover.
Fonde:
Pernille er nyt medlem i gruppen, og Johannes vil fortsat gerne deltage ved behov.
T-shirts str. S og L er nu leveret. Hvis du ikke har modtaget din T-shirt endnu, så spørg en fra bestyrelsen, når du er i klubben. Bluserne er i bestyrelsesrummet.
Bådtrailer – der arbejdes videre med opgaven i 2026.
Sanggruppen har ønsket et nyt sæt højskolesangbøger, samt tilskud til musikeren på sangaftener. Søgning om finansiering genoptages når puljen åbner igen.
Hynderne i sofaerne i opholdsstuen er ved at være slidte – Anette og Bjørn arbejder på sagen.
Reparation af betondæk (hjørnet mod nord) – Per har modtaget et tilbud fra DEP, som skal bruges til at ansøge Nordea Fonden.
Højvandesikring – der er ansøgt om tilskud hos OK – det blev desværre et afslag.
Ny saunaovn- Anette arbejder på opgaven.
Klimaskærm/kystsikring:
Per vil arbejde på at indhente tilbud på klubhusets sætningsskade, så der kan ansøges om klimaskærmsmidler til udbedring -Per afventer tilbud fra Rune Åbo
Forsikring:
Opgaven er afsluttet, de nye policer og opkrævninger er på vej.
Andet:
Idrættens topmøde i FIC lørdag den 31. januar. Johanes og Per deltog – Det havde været en god inspirerende dag.
Idrætsrådet udbyder forskellige ”frivillig workshops” i 2026 der afholdes i Kultur-kasernen:
Den 4. maj med emnet – Bestyrelsen som ledelse og team.
Den 27. maj med emnet – Fonde og fondraising.
Den 10. juni med emnet – Instagram i praksis
Den 18. maj afholdes der et kombineret trænerkursus i Vamdrup.
Fredericia Handelsstandsforening har varslet et lørdagsevent for foreninger, der skal afholdes på rådhuset og på rådhuspladsen – der er p.t. ikke fastsat en dato.
DFfR afholder et formandsmøde i Kolding Roklub den 11.3.
Den 21.3. afholder DFfR hovedgeneralforsamling – Johannes deltager.
Til generalforsamlingen bliver der en åben plads i bestyrelsen som Rochef – kunne det være noget for dig!!! – giv gerne formanden besked – spørg eventuelt Carsten Medom om hvad posten kræver.
Aktivitetsliste:
1.marts er der Ronet syd gåtur i Fredericia med Søren K. Jakobsen som guide. Tilmelding på rokort eller skriv dig på sedlen i klubben.
21. marts er der Krea-dag i klubben fra kl. 9.30 – arrangementet er også for passive medlemmer.
28. marts Klubrengøring kl. 9
Fredericia Roklub
sekretæren
29. marts Standerhejsning kl. 11
Fremtidige bestyrelsesmøder:
HUSK !!!! 3. marts generalforsamling kl. 19 i klubbens lokale
Nye bestyrelsesmøder bliver aftalt efter generalforsamlingen er afholdt.