Svømning 2020
Udlevering af svømmearmbånd starter mandag den 31. august 2020Kære medlem
Vintersvømningen i Fredericia Svømmehal (FIC) starter onsdag den 2. september 2020.
Vi har i år lejet de 6 svømmebaner på 25 meter, dvs. bane 1-6, samt i år også 23,5 meter banerne 5-6, og Biosauna & Dampbad, som vi så alene råder over. Den anden lejer råder over 23,5 meter banerne 1-4, som vi så ikke må benytte. Badeland og varmvandsbassinerne er ikke lejet. Begge lejere må benytte tørsaunaerne ved omklædningsrummene.
Adgangen kræver et svømmearmbånd med chip, der skal registreres på konsollen ved indgang og udgang af svømmeområdet.
Svømmearmbånd kan udleveres til alle medlemmer fra mandag den 31. august i roklubben af et bestyrelsesmedlem. På fredericiaroklub.dk på fanen KALENDER kan du se hvornår der er aktiviteter i klubben. Der normalt et medlem fra bestyrelsen til stede som kan udlevere armbåndet. Du skal kvittere med underskrift på en liste. Når svømmesæsonen er slut skal du aflevere dit svømmearmbånd, ellers må du betale 100 kr.
Svømmetiden er: onsdage mellem kl. 19.00 – kl. 20.00.
Det tillades dog, at man påbegynder omklædning allerede kl. 18.45 og skal være ude senest kl. 20.15.
I sæson 2020/21 er hallen lejet fra den 2.09.2020 til og med den 24.3.2021, undtagen onsdagene 14.10. + 23.12. + 30/12. + 17/02.
Medio marts måned 2021 vil der være mulighed for at aflægge svømmeprøve.
Vel mødt til svømning.