• OM KLUBBEN
  • KONTAKT OS
  • BLIV MEDLEM
  • BILLEDER
  • KALENDER
  • LINK
  • HAVKAJAK
  • KONTINGENT

SENESTE NYHEDER

3 maj, 10:00
Billeder fra 1. Maj-tur 2025.

16 april, 18:58
Forårsrengøring af Fredericia Roklub`s sommerhus.

13 april, 11:58
Referat fra bestyrelsesmød i i Fredericia Roklub

10 april, 09:58
Formand Per Jørgensen `s åbningstale til standerhejsningen.

Se flere nyheder

KALENDER

10/05 2025
Kajakkursus i Erritsø svømmehal 10. Maj

25/05 2025
Orkidetur med Fredericia Roklub

01/06 2025
Madpakketur i Ronet Syd fra Fredericia Roklub 1.Juni

20/06 2025
Midsommerfest i Fredericia Roklub.

20/06 2025
Sommerfest i Fredericia Roklub 20.Juni


Referat bestyrelsesmøde 25. November

Referat fra bestyrelsesmøde, torsdag d. 25. november 2021.

Mødet foregik i roklubben
Tilstedeværende: Bjørn Mathiasen, Finn Grønborg, Karin Büchler, Carsten Medom Madsen, Torben Hansen, Ellen Nielsen, Ole Jørgensen Fraværende: Søren Bader

Siden sidst:
Den 6. november var der klubrengøring, hvor en stor del af medlemmerne var mødt op. Klubben var som sædvane vært med en lækker frokost som tak til medlemmerne.
Den 7. november var der standerstrygning, hvor formanden holdt tale, og Søren Jakobsen sørgede for at få standeren sikkert ned.
Bagefter blev der serveret et glas hvidvin og Karins lækker græskarsuppe med brød til.

Den 18. november var der besøg i klubben af ”Glatnakkerne” som underholdte de fremmødte medlemmer med dejlig musik – Tak for det.

Medlemmer/kontingenter/økonomi:
Økonomien ser stadigvæk fornuftig ud og beholdningen ser fornuftig ud.
Klubben har nu fået leveret den nye dobbelt Coastal, som også er blevet betalt. Båden bliver først døbt i 2022, så nærmere om det følger.

Finn har ansøgt DIF’s corona hjælpepakke vedrørende manglende indtægter fra nedlukningsperioden. Det søgte beløb var kr. 25.700, det fik vi desværre ikke, MEN vi blev beriget med kr. 11.591, så det luner også lidt i denne kolde tid.

Da klubben er ved at løbe tør for de populære sølvårer, arbejder Carsten med at indhente tilbud og køb af nye årer.

Fremtidige arrangementer:
Der er stadigvæk gymnastik hver mandag kl. 18. Der er annonceret gymnastikprøve til idrætsmærket 2021 den 13. december. Der vil blive holdt en ”sygeeksamen” inden årets udgang i klubben til dem der ikke har mulighed for at møde op den 13.12.
Onsdage kl. 19-20 svømning – bestyrelsen udleverer svømmearmbånd.

Bestyrelsen har besluttet, at den annoncerede Julehygge banko 5.december skal aflyses. Det sker på grund af det øgede corona smittetryk, som vi oplever for øjeblikket.

7. december sangaften

Der vil blive afholdt forskellige julefrokoster i løbet af december i de enkelte klubber i klubben.
Husk at gøre det på en corona sikker måde.

4. januar sangaften
18. januar sikkerhedskursus
22. marts 2022 er der foredrag om blomsterne og biernes vej til honning.

Bestyrelsen arbejder på at arrangere flere klubaftener med spændende indhold. I vil høre nærmere når aftaler og datoer er på plads.

Andet nyt:
Der har i en periode været problemer med dørhåndtaget på ”kode” døren, dette er nu blevet ordnet, så alle kan komme ind i klubben igen uden problemer.

Der har været problemer med vores slisk. Der har manglet et fag, så bådvognen faldt ned. Der er nu fundet ud af, at faget ikke var forsvundet, men det lå oven på det næste fag.
Det ”forvundne” fag er nu lagt på plads, men det er endnu ikke skruet fast. Det bliver gjort en dag med lavvande. Så vær opmærksom, inden du kører en bådvogn ud, da faget muligvis har forskubbet sig igen.

Den 9. december er klubben udlejet fra kl. 10-22.

Fremtidige bestyrelsesmøder:
27.1.2022 kl. 15. i klubbens lokaler
24.2.2022 kl. 15 i klubbens lokaler

Covid-19 nyt:
Der er desværre konstateret 2 nye coronasmittede i klubben i dag – god bedring til dem.
De berørte er blevet adviseret, og bestyrelsen opfordrer de berørte medlemmer til at blive testet på 4. og 6. dagen, som myndighederne anbefaler.
Bestyrelsen henstiller og til, at medlemmer med symptomer jævnligt at få taget en test – også selvom I er vaccinerede.
Hvis du bliver konstateret positiv, så husk at give besked til bestyrelsen, og de medlemmer du har været sammen med.
Når I er i klubben, så husk at vise hensyn og at spritte hænder.
Når du har brugt romaskine og robåde, så husk at rengøre forsvarligt efter dig.
Lad os genfinde proceduren fra foråret med at sæbe bådene af efter brug.

Generalforsamlingen er fastsat til den 8.marts 2022

Standerhejsning bliver den 3. april 2022

Alle datoer er med forbehold for ukendte/kendte virus, der kan lukke Danmark ned.