Formandens beretning 2023
GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 7. MARTS 2023
Hvad gør man, hvis der er noget man ikke kan finde ud af eller simpelthen ikke ved?
Den situation kan man meget let komme i, også som medlem i Fredericia Roklub, ja rigtigt, man spørger om hjælp. I vil opdage at medlemmerne i Fredericia Roklub er meget hjælpsomme og meget gerne ytrer sig og gør deres bedste for at orientere jer videre. Sådan skal det være, man skal føle sig tryg, og ikke være ked af at spørge. Hvordan skal man ellers få viden, så du næste gang kan svare og orientere. Fredericia Roklub skal gerne være den klub, man er stolt af at være medlem af, og hvor man kan lide at færdes, hvor man føler sig godt tilpas, og derfor naturligt har lyst til at bidrage til klubbens drift og udvikling ved at påtage sig frivillige opgaver. Dette er tænkt som klubbens visioner.
Velkommen til Fredericia Roklubs ordinære generalforsamling. Dejligt at se, at I er mødt op, det tager jeg som et tegn på, at I er interesseret i hvorfor, hvordan og hvad der foregår i Fredericia Roklub.
Fra bestyrelsen side har vi bedt Ellen Nielsen om at tage referat, hvilket hun meget gerne vil. Så tak til dig Ellen. Som ordstyrer har vi bedt Jørgen Spetzler. Jørgen har i flere år med succes hjulpet os igennem vore generalforsamlinger og Jørgen har igen sagt ja tak til jobbet. For god orden skyld skal jeg spørge forsamlingen om, er der nogen, der har andre forslag . Dette syntes ikke at være tilfældet. Jørgen, vil du venligst komme herhen, tak! Inden jeg giver ordet videre til Jørgen, må jeg desværre bede generalforsamlingen om ordet for at mindes nogle af vore tidligere medlemmer, der er afgået ved døden i 2022. Bjarne Kristensen, ”Bjarne Blik”, meget aktiv , men måtte af helbredsmæssige grunde melde sig passiv, Bjarne blev 84 år. Knud Kjærulf, ”Knud Skub” flerårig aktiv morgenroer på syv holdet samt kasserer i Gamle Fredericia Roere, Knud måtte på grund af demens melde sig som passiv. Knud blev 87 år. Else Marie Fogsgaard Thomsen, aktiv roer i FDR, passiv medlem ved os, Else dannede i flere år par med vor gode ro-kammerat Per Svingholm. Else blev 81 år.. Sonja Margrethe Sonnenborg Nielsen ,”Grethe Jordmoder” passiv medlem, dannede par
i flere år med vor mangeårig morgenroer på halvsyv holdet og tidligere bestyrelsesmedlem, Niels Hedager, Grethe blev 99 år. Må jeg venligst bede jer rejse jer, for vi i fællesskab kan mindes de bortgåede. Tak! ”ære været deres minde”!
Værsgo Jørgen! Ordet er dit!
Tak Jørgen,
.
I har en rigtig god fungerende klub, I bliver holdt godt orienteret via bestyrelsesreferater.
2022 startede helt uden de store problemer. Klubben råder over en flot flåde af både, som vore dygtige værftshold sætter en ære i at holde i god stand. Det er ikke kun bådene de tager hånd om, men også bådvogne, sliske og broer, forskellige ad hoc arbejde i og på klubhuset. Derfor modtag et mega stort tak til jer alle. Jeres hjælp giver store besparelser frem for at have fremmede til at gøre arbejdet. Ligeledes blev det i starten af året vedtaget, at passiv kontingent gav adgang til bad- og omklædningsrummene, for eksempel efter en dukkert i Lillebælt. Det betinger dog, at man er i ledsagelse med et fuld betalende medlem, eller at der er andre aktive medlemmer i klubben. Motionsrum og bådene må forsat ikke benyttes, nøglekort kan ikke udleveres. Det kræver fuldt medlemskab.
Kirsten Lindberg, blev på generalforsamling valgt ind som ny næstformand efter Torben Hansen. Tak til Torben for din store indsats. Kirsten er hurtigt kommet ind i sagerne og bestyrelsen forsatte med at være den gode dygtigt arbejdsomme gruppe. . 25 medlemmer aflagde svømmeprøve, det var godt for dem, men skidt for dem, der ikke kom. Jeg kan kun opfordre alle til at komme, det er ikke kun for din egen skyld men lige så meget for dem, I roer med. I skal føle jer trykke, når I er på vandet. Kommunen forlangte pludseligt, at der skulle være en livredder fra klubben til stede ved svømningen. Cross-Bridge og Fredericia Løbeklub, vore to partnere fandt frem til 5, der gerne ville tage livredder prøven. De fem tog kurset, og er i dag bassin-vagter på skift. En stor hyldest og tak til Berit, Elsebeth og Ivan for deres hurtige beslutning og indsats. Er der en skjult livredder kandidat gemt i dig, er det nu, du skal melde dig og komme på dette års livredder kursus. Gode medlemmer, husk på, I kan nå at aflægge svømmeprøver de næste 4 onsdage, det står i lovene, at vi skal kunne svømme min. 300 meter. Kom og vis det!
Første weekend i april, var der klub rengøring, efterfulgt af Karins kendte populære velsmagende arbejdsfrokost. Søndag standerhejsning med båddåb. Nordea Fonden havde sendt Mads Findahl og Jens Kongsgaard fra Nordea, Fredericia, for at døbe vor ”nye/brugte” dobbelt coastal. Den blev døbt ”JALMAR”. Per Allan hejste derefter standeren, som tegn på den nye sæson. Efterfølgende var der en let frokost og et glas til de fremmødte. Det var her, GFR overrakte en check på kr. 90.000,- i anledning af GFR’s 90 års jubilæum. Jeg annoncerer meget gerne for, at I bliver medlem, I behøver hverken at være gammel eller at være roer. Formålsparagraffen i GFR er at støtte Fredericia Roklub. En kæmpe tak til GFR for den store donation.
I april måned åbnede Coastal Center Kolding, det er et center, hvor man som udefra kommende kan komme og afprøve de forskellige coastalbåde sammen med roere fra andre klubber. Jeg ved, der er flere af jer, der har prøvet. I som har prøvet fortæl på et senere tidspunkt om jeres oplevelser. Kunne måske give interesse for andre. .
Halvmarathon i Middelfart bad os igen at stille med et hjælperhold, denne gang var det som parkeringsvagter. De skulle bruge 10 mand, hvilket ville give lidt til klubkassen. Det er en god oplevelse men med førstegangs problemer og løsninger, som vore udsendte mandskab klarede med bravour. En opgave alle kan klare. En stor tak for jeres hjælp. Halvmarathon bliver aktuelt igen i år. Mogens Larsen er tovholder, vær frisk og sig ja, hvis I bliver spurgt. .
Kajakkerne var en tur i Erritsø svømmehal for at lære at kæntre og ro, inden det bliver aktuelt på Lillebælt. Indbydelsen var for nye som gamle roere. Kurset forsatte i den kommende tid, når vandet tillod det på Lillebælt. Man lærer at begå sig ved kæntringer og redde sig og andre i nød. Sommeren bød på flere ture rundt om øer, på fjorde og søer i det Jysk/ Fynske. Jeg ved ikke om grønlændervending kan læres, det er vel kun et spørgsmål om vilje og teknik. Startprogrammet for dette års kajakkurser og ture er allerede sendt ud, følg med og meld jer. Det er meget lærerigt, hyggeligt og måske vane dannende.
Året bød igen på noget nyt, for første gang prøvede vi at annoncere efter nye medlemmer ved at have opsat bannere på klubhusets syd- og nordvendte mure. Der er mange, der har set dem og vi fik mange forespørgsler. Til nu er der kun Klaus Rasmussen, nyt medlem, som indrømmer, at det var bannerne, der lokkede ham. Søndag den 8. og mandag den 9. maj var der annonceret åben hus arrangement, der kom en del, men desværre uden stort resultat. Til gengæld de som valgte at blive medlem, har vist sig at være super interesserede og er i dag godt integreret i klubben. Dejligt at opleve og giver troen på, at vor klub byder på noget, der har værdi. Åbent hus arrangementet og bannerne prøves igen i år.
Kortturs styrmands kurset i klubbens lokaler blev godt besøgt, kursisterne og under- visere var rigtig godt tilfreds med kurset. Tak til alle for jeres medvirken til at det blev et godt og lærerigt kursus. Det er vigtigt at få kendskab til både, vand, strøm, knob, førstehjælp, sikkerhed og meget mere. Jeg kan kun anbefale, at næste gang der bliver kursus, meld dig, som ny eller blot for genopfriskning, det er vigtigt, at være opdateret.
Sommerfesten blev holdt på en af årets varmeste dage med stor tilmelding, varmt og fornøjeligt, med god medbragt grill mad. Torsdagsklubbens store lækre salatbord og dessert blev rigtig godt modtaget og rost. En veloplagt spillemand Jesper, velvilligt sponsoreret af Blikkenslagerfirmaet Flemming Andersen skabte god stemning. Mange tak for det! Danselystne medlemmer gjorde sommerfesten til den fest, der huskes. En god social sammenkomst mellem de forskellige klubber i klubben. Sommerfesten er også i år programsat.
Tre kaniner havde meldt sig til kanindåben, de blev af Kong Neptun og hans følge grundig afvasket og dyppet i Lillebælts klare vand. Desværre var der stærk vind fra Øst, så årets klubkaproning måtte udskydes. I stedet blev der konkurreret på liv og løs på landjorden i diverse discipliner til stor fornøjelse for deltagere og dommere. Aftenen bød på medbragt grillmad og godt humør, og selvfølgelig med uddeling af præmier til de dygtige hold. En god oplevelse, hvor sammenhold og social samvær spiller godt sammen. I som var med husker sikkert, at det var den dag, Martin og Frede kom hjem fra Middelfart, hvor de var blevet danske mester i dobbelt coastal. Martin var desværre forhindret i at deltage i festlighederne , men vi andre fik Perler og kransekage, og jublede over det danske mesterskab. Stort til lykke til de to mestre. Et flot løb i hård sø. Senere forsøgte vore 4 veteranroere sig på Bagsværd Sø i dobbeltfirer, på trods af god roning, var der desværre et hold, der pressede sig ind foran dem og de måtte tage hjem med en flot 2. plads. Alle fire, Martin, Frede, Hans-Werner og Aage har lovet, at de kommer stærkere tilbage. Vi syntes, det var flot, men anerkender, at de har mod på en revanche Det er rygtes, at holdet allerede har indledt træningen i Ry og Fredericia. Held og lykke med det. Spændende at følge.
Den15. oktober inviterede klubben til runde fødselsdage. Af 22 indbudte havde 16 i alderen fra 60- 90 år modtaget invitationen. 45 af klubbens medlemmer havde tilmeldt sig for at fejre deres brave ro-kammerater. Vanen tro var menuen, en sildemad skipperlabskovs, stærk ost, kaffe og småkager. Dertil rigeligt med øl, snaps og kaffe. En god social og festlig sammenkomst.
Året bød også på, at Ærø Roklub for et beskedent beløb overtog ”Havfruen”, vor dobbelt riggede gig-båd med styrmand, som vi længe havde ønsket afsat. Det var med en god fornemmelse at aflevere båden på Rudkøbing Havn, hvor nogle glade, spændte roere fra Ærø modtog den. .
Johannes Bitsch, vor gode roer og sponsor af en dobbelt coastal fra Eurow. Båden blev ved standerstrygningen døbt af Steen Houborg og fik navnet SportExpress. Mange tak for sponsoratet. Nu stod vi med tre dobbel coastals. I december lykkedes det at lave en byttehandel med Rudkøbing Roklub, hvor vores AVE dobbelt coastal blev byttet med deres single coastal. Den nye /brugte coastal sculler, er døbt ”JALMAR” i stedet for den afleverede. Spændende at følge om denne form for sculler bliver en succes.
Vor populære sangduo, Bent Oxbøl og Lars publicerede i december, at det var deres sidste spilleaften, det kom overraskende. Vi takker de to glade musikanter for 14 års tro tjeneste, og vi ser frem til deres afskedskoncert i april. Samtidig takker vi sanger-
arrangørerne, Elsebeth, Niels, Kristine og Thyge, for deres arbejde og venter spændt på, om de har noget nyt i ærmet, de vil fortæle os.
Julebankoen gik som sædvanligt, nogle vandt meget og nogen slet ikke, sådan har det altid været, så tingene er, som de plejer.
Det er blevet tid til at takke Fredericia Kommune for deres økonomiske støtte via klimaskærm til vores nye vinduesparti og til vores forandring/forbedring af lys i klubben. Nu jeg er ved belysning, ved vi, at der er problemer ved damerne. De mener, at lyscensoren er for hurtig til at slukke lyset. Sådan er det ikke, det er damerne, der er for længe om at være i brusebad. Nå, spøg til side, det bliver rettet i løbet af denne måned.
Det har været et godt sportsår, Der er blevet roet 39.222 km. 16 har roet over 1000 km og 2 over 2.000, flot gået, I ergometer er der 2, der har roet over 1000 km , hvilket er lige så flot. Senere vil der blive delt årer ud. Mange har igen i år taget idrætsmærker,
de vil ligeledes modtage deres hædersbeviser senere. I den anledning vil jeg gerne takke Peter Honore, vore dommere Knud-Erik og Thyge, Søren Jakobsen som gymnastik instruktør, Steen Houborg for godt arbejde med Rokort og opsyn med sommerhuset. Jette og Carsten fortjener også et kæmpe tak for for deres store sikre og gode måde at hjælpe nye som gamle roere med at tage det rigtige tag og føle sig sikre under roningen mandag og onsdag og for fremtiden. Ligeledes en kæmpetak tak til Kirsten Lindberg og Lars for deres enorme indsats ved ro- spinningen, der har virkeligt være run på i denne sæson, dejligt at opleve. Så kære ro-kammerater bliv ved med det. Også tak til kajakinstruktørerne Ivan, Per og Per Allan, for deres store entusiasme, de viser kajakroningen. Kimie har været vores Facebook ansvarlige i det forgangne år men har bedt sig fritaget. Det har vi modtaget og takker for den tid, Kimie var med. Det er ikke Kimies skyld, at der ikke er mere gang i Facebook siden, men alle os andre, at vi ikke sender noget til hende. Derfor – har en af jer medlemmer lyst til at stå i spidsen for denne opgave, så tøv ikke men træd frem, og alle vi andre vær med til at sende de gode historier og oplevelser ind. Lad siden blive levende. Nu, vi er ved det tekniske, søges der også en eller flere, der har lyst og interesse i at være med til at forbedre vores hjemmeside. Vores Webmaster Ole Jønne, også formand for GFR samt kasserer på værftsholdet fortjener et stor tak for den store indsats, han lægger for dagen, ikke alene for Web -jobbet, men Ole er altid nærværende, og bærer rundt på en stor erfaring om Fredericia Roklub, Klubhuset, klubbens historie. Altid en man kan trække på.
Regnskabet, som Finn vil komme ind på, er ikke så ringe endda, overskud på ordinære drift, underskud efter afskrivninger, det kan man leve med i en kort periode, men ikke forsætte med.
Bestyrelsen gør et godt stykke arbejde, dem kan jeg ikke takke nok for den store indsats, det er ikke altid let, for vor medlemsskare har heldigvis mange forskellige meninger og behov. Min ægteviv siger: ”sådan er vi så forskellige”, det er så sandt, som det er sagt. Derfor en stor tak til jer alle, I er altid parate til at give en hånd med, når vi kalder og det er ”guld” værd i en klub som vores. Det styrker sammenholdet og husk på – uden jer ingen klub. Når I tager på vandet, det er stadig koldt, tag godt med tøj på -hold jer langs kysten, husk redningsvest og giv jer tid ved skift i båden. Og så lige:”Kun en tåbe frygter ikke havet”. Jeg vil slutte med de samme ord som sidste år:
RO MOTION GOD MOTION !
Og dermed tilbage til Jørgen.
Ny formand for Fredericia Roklub Per Jørgensen valgt tirsdag den 7.Marts.