• OM KLUBBEN
  • KONTAKT OS
  • BLIV MEDLEM
  • BILLEDER
  • KALENDER
  • LINK
  • HAVKAJAK
  • KONTINGENT

SENESTE NYHEDER

3 maj, 10:00
Billeder fra 1. Maj-tur 2025.

16 april, 18:58
Forårsrengøring af Fredericia Roklub`s sommerhus.

13 april, 11:58
Referat fra bestyrelsesmød i i Fredericia Roklub

10 april, 09:58
Formand Per Jørgensen `s åbningstale til standerhejsningen.

Se flere nyheder

KALENDER

25/05 2025
Orkidetur med Fredericia Roklub

01/06 2025
Madpakketur i Ronet Syd fra Fredericia Roklub 1.Juni

20/06 2025
Midsommerfest i Fredericia Roklub.

20/06 2025
Sommerfest i Fredericia Roklub 20.Juni

28/06 2025
Kajaktur fra Middelfart kajakklub 28. Juni


Generalforsamling FR 2019

Den 5. Marts 2019 var der indkaldt til Generalforsamling i :

Fredericia Roklub, Sten Østergaard havde taget imod der ærefulde

hverv, at styre forsamlingen i gennem dagsordnen.

55 medlemmer havde taget imod indbydelsen.

Formand Bjørn Mathiasen fremlagde beretningen for 2018.

Rochef Karsten Medom Madsen uddelte sølvårer til de flittige

roere 16 ialt havde i år roet over 1000 km.

Flittigst havde Hans Andreas Nielsen været med hele 2207 km.

Desuden havde Bjørn-Thyge-Johannes & Birgit roet over 1500 km.

Vi indførte sidste år en kilometernål for roet 1000 km. i ergometer.

Det blev nået af Jan Hyre-Carsten Medom – Hans Nielsen- Torben Hansen & Ivan Staub.

Jan Hyre Jensen med flest km. 1602 meget flot resultat.

Til sidst uddelte Peter Honoré idrætsmærker 36 guldmærker ialt.

Der var genvalg til Bjørn Mathiasen (Formand) Søren Jacobsen (sekretær)

Husforvalter Karin Büchler modtog genvalg.

Vedhæftet Formandens beretning for 2018.

Hilsen Jønne

Fredericia Roklubs ordinære generalforsamling d. 5. marts 2019

Kære rokammerater! Velkommen til Fredericia Roklubs ordinære Generalforsamling,
Vor klub har jubilæum i år, 115 år. Det er ikke noget, vi vil fejre, hver dag er jo en fest. Tak til jer alle for, at I stiller så flittigt op, når vi kalder til huse, det tillader jeg at bilde mig ind, er et tegn på, at I er tilfredse med klubben og med den måde klubben ledes på. Generalforsamlingen er klubbens bestemmende organ, hvor ris og ros kan uddeles., så i aften har I chancen at gøre brug af den. .

Inden vi forsætter generalforsamlingen, må jeg desværre meddele, at vi den 16. januar sagde farvel til Børge Lindum ved hans bisættelse i Christianskirken. Børge døde den 8. januar 2019, 84 år gammel. Børge startede som ungdomsroer og roede kaproning i både 2 årers- og 4 årers inrigger. Der er et par skjolde på væggen, der beviser det. Børge var sidst med til runde fødselsdage den 20. oktober 2018, hvor han donerede et foto-maleri ”ET-VOUS- PRETS”, som han havde erhvervet ved en auktion ved Gl. Fredericia Roeres generalforsamling nogle år forinden. I de senere år var Børge et meget trofast medlem af ”sekserklubben”. Må jeg venligst bede general-forsamlingen at rejse sig, så vi kan mindes Børge Lindum og ønske ham en god færd på den rejse, han er taget på. Tak – Æret være Børge Lindums minde.

Nu tilbage til generalforsamlingen. Fra bestyrelsens side har vi bedt Steen Østergaard være ordstyrer og Søren Jakobsen referent. Jeg skal spørge, om der er andre forslag? Det synes ikke at være tilfældet, så begge er valgt og Steen du får hermed ordet…

Den opmærksomme roer har sikkert bemærket, at vi i år har fremsendt dagsorden pr.
mail til jer. Det var på foranledning af et forslag fra Kirsten Lindberg på sidste års
generalforsamling. Af dagsordenen kan man konstatere, at der ikke er nogen modkandidater til de bestyrelsesposter, der er på valg, samt at der ikke er nogen
indkomne forslag. Dog må der her siges, at der under eventuelt er et debatoplæg om
vinterroning. Det er også her, I kan byde ind med det, der ligger jer på sinde. Alt kan
tages op, intet kan fastlåses eller bestemmes, men det kan danne grobund for videre behandling i bestyrelsen eller i udvalg, hvis man finder anledning til det.
Der sker enormt meget i vor klub. Jeg skal ikke trætte jer med alt det, der pr. tradition sker og som er sket, og som I siden har kunnet læse i bestyrelsesreferaterne. Vi udsender meget oplysende referater efter hvert bestyrelsesmøde, og vi sender mail ud til alle om tiltag, der er undervejs. Vi føler, at vi rammer plet mange gange, for de arrangementer vi afholder har til dato været godt besøgt. Den linje vil vi forsætte med i det kommende år. Generalforsamlinger kan være kedelige, det behøver de ikke at være. Der er punkter, vi skal igennem, men det er punkter, der er vigtige for, at klubben kan forblive at være den klub, vi gerne vil komme og være aktiv i. Vi mener, det sociale er lige så vigtigt som det sportslige, at motion er lige så vigtigt som kap-roning, at ergometer-roning og spinning kan være lige så godt som at ro en tur på
vandet.
2.side
2018 bød på lidt over 70 dage med solskin, det var rigtigt varmt, og vi nød det mere eller mindre. Vi roede ikke nogen rekord i hus men nåede 39.659 km, hvilket ikke er så dårligt endda. Vi var 180 medlemmer, heraf var der 16, der roede over 1000 km på havet og 5, der roede over 1000 km i ergo-meter, hvilket er meget flot. De vil på et senere tidspunkt blive hædret af ro-chefen. Endvidere vil Peter Honoré uddele
D.G.I. idrætsmærker til de flittige medlemmer, der igen i år har gjort de obligatoriske
gymnastikøvelser samt ro- og cykel ture. Svømmeprøverne var I også en del der gennemførte, og det kan kun anbefales, at man deltager i svømningen, så I hver især ved, hvor I skal sætte ind for at bevare den tillid til jer selv, det kræver, når I er på vandet. Husk I skal ikke kun tage hensyn til jer selv, men også til de andre i båden.
Marianne og Torben Hansen ønskede ikke at forsætte som ergo-meter/ro instruktører, hvilket vi selvfølgelig er kede af, men vi er glade for de 6 år, de var med. De er friske på noget nyt, som jeg vil vende tilbage til. Standerhejsningen blev overværet af 71 medlemmer. Vejret var perfekt og Per Jørgensen døbte en ny kajak, som Gamle Fredericia Roere havde skænket os til deres 85 års jubilæum. Den blev døbt GF 86. Det var også denne dag, at et familiemedlem af et tidligere medlem overdragede klubben et maleri af Fredericia Roklub Anno 1916, året efter at klubben var flyttet fra Sønderstrand i 1915. Det hænger lige inden for terrassedøren.
Den 14. april var nogle af klubbens medlemmer med til at tjene lidt penge til vor klubkasse ved at være hjælpere ved Forever 2 Wheels udstilling i Messe C. En stor tak til Carsten Bøttern at han tænker på os, og ligeledes en stor tak til hjælperne, der
har en fornøjelig dag med mange gode oplevelser. Marianne- og Torben Hansen sprang fra ergo-metertjansen, men i samarbejde med Anette Conradsen og Flemming Andersen lancerede de et nyt tiltag. Et internt ro-triathlon stævne, der bestod af roning, cykling og gang/løb på motionsplan. Der var forskellige distancer, man kunne vælge. Der blev taget godt imod tilbudet og ca. 30 aktive medlemmer deltog på en smuk forårsdag. Et meget flot og vel tilrettelagt arrangement, der fik stor og fortjent ros fra deltagerne og fra de mange hjælpere. Der går rygter om, at der også i år vil blive forsøgt at finde en dag til et sådan stævne.
Der er så mange at takke, det gør vi gerne. Jeg får helt tårer i øjnene, ja! Jeg bliver lidt svag på mine gamle dage over, hvor stor en opbakning der er fra alle sider. Jeg har det selv på den måde, at man skal yde for at nyde, og sådan har jeg indtryk af, at I også føler sådan, Vi skal ikke gå og se skævt til nogen, fordi de måske ikke lige synes at deltage med noget, men de deltager jo på deres måde ved at være med. Ingen er forpligtet ud over kontingentet, er min grundholdning, derfor tror jeg på, at vi har den gode sunde sociale holdning og kammeratskab bånd, jeg føler, der er i FREDERICIA ROKLUB. Jeg er stolt af at kunne sige, når jeg er uden for ro-regi, at jeg er medlem af Fredericia Roklub, og det håber jeg også, I er. Ellers må I til at blive det.
Vi er en roklub, derfor kan vi ikke undgå at nævne, at på det kapronings mæssige, følger vi godt med. Vore veteraner, Frede, Hans-Werner, Aage og Ole Haaning, har vundet DM i dobbelt firer på Sorø sø i sommer. Frede og Ole Bendtsen fra Middelfart blev FISA verdensmestre i dobbeltsculler i Miami ligeledes i sommer. Amalie Kiær (18 år)vor junior ungdomsroer vandt 200 meter Sprint ved DM i Gladsaxe i ergo-meterroning og blev udtaget til U19 junior ungdomslandsholdet og opnåede 2
3.side
ottende pladser(hvilket også kan udtrykkes som 2 første pladser i B finalen) ved WM og EM og en første plads- altså guld ved NM. Amalie er desværre skadet først med sin skulder og nu med sin hånd. Hun tror selv på, at hun kan kæmpe sig tilbage til eliten i løbet af året. Vi kan kun ønske hende held og lykke med det. Karen Mortensen (17 år), vor anden junior roer, gjorde det også rigtig godt sidste år, hun vandt ikke nogen top tre placeringer., men var på udvalgte U 17 hold. Karen har en glæde og tro på sig selv samt en god teknik, hvilket allerede i år har ført til 2 første pladser ved Åbne Jyske ergo-meter-mesterskaber i Aarhus i januar – i 200 meter sprint og 2000 meter. I slutningen af januar roede hun sig til en flot 3. plads ved 200 meter sprint ved årets DM i Gladsaxe , samt DM guld i 2000 meter ved samme stævne. Vi tror på, at Karen med sin glæde, træning og spænding ved roning nok skal gøre det godt fremover. Lise Mortensen(Karens moder) blev ved EM, der blev afholdt samtidig med DM i Gladsaxe, nr. 6, men da 3 af pladserne gik til roere uden for Danmark blev det til en flot 3. DM plads. I den netop passerede weekend var der åbne Fynske mesterskaber i ergo-meterroning. Her deltog Lykke Sell Kristensen (første gang for Fredericia Roklub) , Lise Mortensen, Martin Mortensen og Frede Nørskov i 4 × 500 meter mix. Ergo-meter. Der var 23 hold til start, og målet var at slå Middelfart, der har vundet de sidste mange år. Resultatet blev guld til Fredericia med ca. 1 sekunds forspring foran Middelfart og med Silkeborg på en flot tredjeplads. I samme stævne stillede Ole Haaning op og fik en 4. plads efter Middelfart, og 2 x Kolding. Ole, 78 år stiller op i 70 års klassen. Et stort tillykke til alle nævnte, de gør vor klub ære.
Et andet projekt, der gør Fredericia Roklub ære, er, når vi har indsamlet kr. 57.881,- og sendt til TV 2 Knæk Cancers løbende bånd. Forud har Anette og Marianne med deres tro følgesvende Flemming og Torben gjort en kæmpe indsats for at finde sponsorer og I medlemmer deltager i ergo-meterroning, lagkage-spisning, konkurrencer og stor festmiddag (gourmet-kok Per Jørgensen) . Alt sammen bidrager til en super god dag, der fremmer kammeratskabet i klubben. En stor tak til alle, incl. de udefra kommende sponsorater fra diverse firmaer og privatpersoner.
En ting, der glæder mig lidt i mit stille sind, er når jeg tænker tilbage på en første-gangs hændelse i klubbens historie, da Berit og Jane Kondrup havde indkaldt alle
damer i klubben ung som gammel til ”pigefrokost med et kongeligt islæt”( det var kronprins Frederiks 50 års fødselsdag), og at der mødte ca. 30 højt dekorerede damer op og havde en vældig fornøjelig eftermiddag! Om det var fordi, det var 3 mandlige klubmedlemmer, der betjente dem vides ikke. Et godt initiativ der bliver gentaget i år med temaet Charleston, det er kun et at sige god fornøjelse. Sommerfesten blev som tidligere en stor succes. På trods af at Birgit, Kirsten, Henning og Mogens har opsagt deres kontrakt, vil der atter i år blive arrangeret en sommerfest. Torsdags-klubben har lovet at tage over, så først en stor tak til de fire afgående for deres store arbejde med at afholde disse fester derefter en stor tak til Torsdagsklubben, fordi de tager udfordringen op.
Lørdag den 8. september var der indbudt til Kanindåb, Klubkaproning, og båddåb,
Kasserer i Gamle Fredericia Roere, Jørgen Spetzler døbte den længe ventede nye 2 personers coastalbåd ”GFR 85” Derefter ankom Kong Neptun og hans følge til
4.side
klubben for at døbe 2 kaniner. Efterfølgende den traditionelle klubkaproning,
for 7 – to-årers og 3 – fire-årers inriggere. Et velbesøgt arrangement der sluttede med, at vor nye gasgrill blev indviet og aftenen sluttede med fællesspisning.
I flere år har vi forsøgt at få en ny kontrakt med Hans Skov om leje af sommerhus-
grunden, dette lykkedes lige pludselig den 5. okt. 2018 på samme betingelser som den i sin tid tinglyste kontrakt af 19, juni 1932. Den nye aftale går til 2038 altså 20 år. Det er dejligt, det er bragt på plads og vi kan nu disponere ud fra det.
Nu vi er ved sommerhuset/grunden, kan jeg nævne, at vi de sidste par år omkring nytår har aflagt vore naboer og ejer høflighedsbesøg og sagt tak for deres gode naboskaber samtidig med, at vi har afleveret en lille present
Noget der har optaget sindene i det forgangne år er vor sliske og broer. Slisken er i
topform og broen er lavet. Scullerbroen ser vi på i fremtiden, der skal også ske noget med den, indtil videre er der aftale med Bro-Lars, at han kommer i uge 13/2019 – i slutningen af denne måned. Tilbage til slisken, den er nu nyrenoveret og søsat med hjælp fra P. Fournaise, Østergaards Maskinfabrik og vore egne folk fra værftet. En stor tak til alle.
Bådvognene er alle blevet udstyret med 4 hjul, hvilket er det bedste, vi efter min mening, hvis i gider at høre på den, har gjort i flere år, Hvis I oplever noget, der ikke er som det skal være med slisken, kom straks til os, så det kan rettes.
En ting jeg lige skal have med er, at vi efter sejlplanen, skal modtage vor nye ”Kineseren”, som den nye fire-årers outrigger kaldes indtil videre. Den befinder sig i øjeblikket på et Containerskib COSCO SHARIES, i Middelhavet, ETA Kolding den 20. marts, hvor vore veteraner vil afhente, kontrollere, montere og bringe den til vort værft, så den kan blive endelig klargjort til Standerhejsningen den 31. marts.
I inviteres hermed til at deltage. Nærmere følger!
Kære ro-kammerater, tak til jer alle for jeres hjælp og støtte til Fredericia Roklub. Glem ikke:”At uden jer medlemmer ingen klub”. Med de ord giver jeg ordet tilbage til Steen.

. Bjørn