• OM KLUBBEN
  • KONTAKT OS
  • BLIV MEDLEM
  • BILLEDER
  • KALENDER
  • LINK
  • NYT: HAVKAJAK

Læs mere ..

  • Kajakreglement
  • Kondirummet
  • Klubbens Historie
  • Gammel Roere
  • Motionsroning
  • Hvad er Langtursroning?
  • Regler og vedtægter
  • Vores sommerhus

Regler og vedtægter

Download Lovsamling for Fredericia Roklub

Download Vinterregelement for Fredericia Roklub

Download roreglement for Fredericia Roklub

Hent Langtursreglement hos DFfR. Dansk Forening for Roport

LOVE for Fredericia Roklub

Fredericia Roklub Side 1 af 4
Medlem af D.F.f.R. under D.I.F.
Vedtaget på generalforsamling Marts 2010. Udgave 8
VEDTÆGTER FOR FREDERICIA ROKLUB.
§ 1 Navn og hjemsted.
Fredericia Roklub er stiftet den 5. juni 1904 og har hjemsted i Fredericia kommune. Fredericia Roklub er tilsluttet Dansk Forening for Rosport under Dansk Idræts Forbund og er underlagt disses love og bestemmelser.
§ 2 Formål.
Klubbens formål er som hovedaktivitet at dyrke rosport på vand og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til denne idræt.
Med udgangspunkt i klubbens hovedaktivitet kan dyrkes biaktiviteter som eksempelvis kajakroning, svømning og gymnastik
§ 3 Medlemskab.
Medlemmerne er forpligtet til at overholde klubbens vedtægter og reglementer samt at leve op til klubbens formålsparagraf.
Medlemskab forpligter til aktiv deltagelse i klubbens vedligeholdelse og trivsel.
Som aktivt medlem kan optages enhver, der er fyldt 12 år. Man er ungdomsmedlem til det fyldte 18.år. Derefter er man seniormedlem.
Optagelse af passive medlemmer kan ske uanset alder. Passive medlemmer har ikke adgang til klubbens ro- og motions-faciliteter. Passive medlemmer har ikke stemmeret og er ikke valgbare til klubbens bestyrelse.
Æresmedlemmer er aktive og forhenværende aktive medlemmer, der har udført et særligt gavnligt arbejde for klubben eller har ydet klubben særlig økonomisk støtte. Bestyrelsen kan beslutte udnævnelse af æresmedlemmer (Herefter kontingentfri).
§ 4 Indmeldelse.
Indmeldelse i klubben skal ske skriftligt på indmeldelsesblanket til klubbens bestyrelse.
For medlemmer under 18 år skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge.
§ 5 Udmeldelse.
Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kasserer med en måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode. I forbindelse med udmeldelse skal medlemmets eventuelle økonomiske mellemværender med klubben afvikles.
§ 6 Kontingent.
Kontingentet foreslås af bestyrelsen til godkendelse på generalforsamlingen.
Kontingentperioden følger kalenderåret.
§ 7 Restance.
Kontingentet skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden.
Fredericia Roklub Side 2 af 4
Medlem af D.F.f.R. under D.I.F.
Vedtaget på generalforsamling Marts 2010. Udgave 8
§ 8 Udelukkelse og eksklusion.
Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler til skade for klubben, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser.
I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.
I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt.
En generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af klubbens vedrægter.
§ 9 Ordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt senest d. 15. marts.
Indkaldelse skal finde sted senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse.
Indkaldelse skal bekendtgøres på klubbens opslagstavle og på klubbens hjemmeside samt i en lokal avis.
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Bestyrelsen kan dog dispensere for forslag, der ikke er rettidigt indsendt.
Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer.
Stemmeret har alle aktive seniormedlemmer, som ikke er i kontingentrestance, samt æresmedlemmer.
Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
§ 10 Dagsorden.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1) Valg af ordstyrer og referent.
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3) Forelæggelse af regnskab for det forløbne år.
4) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse.
5) Behandling af indkomne forslag.
6) Valg af bestyrelse Valg af formand i ulige år. Valg af næstformand i lige år. Valg af kasserer i lige år. Valg af sekretær i ulige år. Valg af rochef i lige år. Valg af husforvalter i ulige år. Valg af materielforvalter i lige år.
7) Valg af 2 revisorer.
8) Valg af 1 revisorsuppleant
9) Uddeling af udmærkelsestegn.
10) Eventuelt.
Fredericia Roklub Side 3 af 4
Medlem af D.F.f.R. under D.I.F.
Vedtaget på generalforsamling Marts 2010. Udgave 8
§11. Generalforsamlingens ledelse.
Forhandlingen på generalforsamlingen ledes af en ordstyrer, som vælges af generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.
Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutning om foreningens opløsning kvalificeret flertal. Jvfr. §§ 17 og 18
Afstemning skal foretages skriftligt, såfremt fem medlemmer forlanger det. Ved personvalg dog på forlangende. Der udfærdiges et referat af generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af ordstyreren.
§12 Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en tiendedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet.
Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som ved den ordinære generalforsamling.
§13 Bestyrelsen.
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden: Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til dens vedtægter.
Bestyrelsen består af formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær, en rochef, en husforvalter og en materielforvalter.
Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 18 år og har stemmeret.
Udtræder et bestyrelsesmedlem uden for normal afgangstidspunkt ved den ordinære generalforsamling, fungerer det nyvalgte bestyrelsesmedlem kun i den periode, der er den udtrådtes valgperiode. Der kan foretages genvalg til ovennævnte poster. I tilfælde af frafald inden for bestyrelsen kan den supplere sig selv blandt de aktive medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer, der på denne måde er valgt, fungerer kun indtil den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen udarbejder og vedtager reglementer for klubbens aktiviteter. Love og reglementer skal til en hver tid være tilgængelige i klubhuset og på klubbens hjemmeside.
§14 Regnskab.
Klubbens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen skal indenfor 7 dage før den ordinære generalforsamling afgive årsrapport for det forgangne år til revisorerne. Årsrapporten forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorernes og alle bestyrelsesmedlemmers påtegning og underskrift.
Fredericia Roklub Side 4 af 4
Medlem af D.F.f.R. under D.I.F.
Vedtaget på generalforsamling Marts 2010. Udgave 8
§ 15 Revision.
På den ordinære generalforsamling vælges for et år af gangen to revisorer og en revisorsuppleant.
Revisorerne modtager senest 7 dage før ordinær generalforsamling årsrapporten og påser, at beholdninger er til stede og forsyner årsrapporten med påtegning. Revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.
§16 Tegning og hæftelse.
Foreningen tegnes af formanden.
Den valgte kasserer disponerer sammen med bestyrelsen over klubbens indtægter.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler foreningen.
§17 Vedtægtsændringer.
Ændring i love kan ske på enhver generalforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.
§18 Opløsning
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.
For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.
På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvilke almennyttige / almen velgørende formål, foreningens formue, herunder eventuel fast ejendom og løsøre, skal tilgå.
Vedtaget på Fredericia Roklubs ordinære generalforsamling d. 9. marts 2010.